1 top

Ernæringsassistenter gør en forskel med maden

Tekst og fotos af Heine Pedersen.

Mad er en vigtig del af alles liv hver dag og af stor betydning for den enkeltes livskvalitet. Det skal være frisklavet, dufte og tilpasset den enkeltes ernæringsbehov. Er det ikke tilfældet, kan det føre til nedsat appetit og betyde en risiko for sygdomme og problemer med at blive rask igen. Klare holdninger blandt Ernæringsassistenterne på Erhvervsskolerne i Aars, som uddanner sig til job i vuggestuer, børnehaver, skoler, kantiner, syghuse, bo- enheder og plejehjem.

Ernæringsassistentelever tager udfordringen med Kanal Gourmet & Kanal Rally op og serverer smagsprøver, som er tilrettet motionister, som gennem deres oplevelser får en god livskvalitet.

Den enkeltes ernæringsbehov skal tilpasses
-Vi arbejder ikke kun med intentioner om, at maden skal være god, men også at indholdet er rigtigt og at det tilpasses den enkelte person. Det er vigtigt at kunne tilpasse maden til den enkeltes ernæringsbehov. Sker det ikke, kan det betyde øget risiko for sygdom og en nedsat livskvalitet. Med den rette sammensætning kan vi medvirke til at minimere folkesygdomme, som er stigende. Især ældre gruppen er ramt, fortæller uddannelseschef Ella Holm Hansen, Erhvervsskolerne, Aars.

Teori og praksis følges går hånd i hånd
-Vores ernæringsassistenter gør en forskel rigtig mange steder. Det i børnehaver, vuggestuer, skoler, plejehjem og sygehuse og mange andre steder, hvor maden er i centrum. De kan lave superlækkert mad, der er tilpasset manges behov. De kan lave diæter til diabetikere, KOL-patienter, småt spisende, fødevareallergikere, folk som skal tabe sig eller tage på. Gennem teori på skolen kombineret med praktiske erfaringer på praktiksteder eller lærepladser, får eleverne de optimale forudsætninger for at lave den mad, der passer til den enkelte siger uddannelseschef Ella Holm Hansen, Erhvervsskolerne, Aars.

Mange uddannelsesmuligheder
Erhvervsskolerne i Aars har også uddannelsesforløb for bagere, konditorer, kokke, speciale inden for smørrebrød og catering og detailslagtere samt en række andre faggrupper.

2 250x173 S

3 102x173 S

4 106x173 S

5 115x173 S

6 119x173 S

7 250x157 S

8 250x163 S

10 101x173 S

11 108x173 S